mandag den 3. februar 2020

En dag ville sandheden komme frem

En dag ville sandheden komme frem,Det var jeg fuldstændig klarover, men der skulle gå 8 år,før at der skete noget, det var bare et spørgsmål om hvornår. 

Mine børn har været i gennem et rent helved, hos en plejefamilie de var anbragt hos i Vojens. Plejefamilien har kun tænkt på egne behov.

Og det drejet sig kun om at få mere i vederlag,ved at få mine børn udredet, og i håb om at mine børn havde en, eller flere psykiatrisk diagnoser, eller et adfærdsproblem, som hun kunne bruge til noget, hvis ikke hun fandt på noget selv, plejemor havde evner for at opdigte noget, hun viderebragte til kommunen, og det har plejemor brugt en masse energi på, og gjorde et stort forsøg på at gøre mine børn dårligere end de var. 

 så hvergang jeg så børnenes plejemor, skulle hun altid  have en underskrift af os forældre, jeg undret mig ofte, at det kunne blive ved, og denne underskrift skulle så videre til børnepsykiatrien på Aabenraa sygehus. 

Børnenes plejefamilie har været alt under kritik, det er virkeligt svært at forstille sig at, der findes mennesker der ingen varme og empati har,for de børn hun skulle tage omsorg for, den mindste af mine børn behandlet hun som om , at det var hendes baby, hun havde aldrig sluppet den evige graviditet, hvorimod mine to ældste børn blev tilsidesat af plejefamilien, de måtte kun opholde sig på sit værelse, og måtte kun komme ned til spisetider, og samvær. 

Plejemor har på ingen måde styrket mine børn, i deres selværd, og har på ingen måde, øget deres livskvalitet, hun har ikke gjort dem selvstændig, og styrket deres sociale kompetencer, hun har gjort mine børn ensomme,og har givet dem nederlag, og mine børn har fået nederlag efter at de har været i denne plejefamilie, Og har i den grad mistet tilliden til voksne, min datter har fået en diagnose de kalder, tilknyt ningsforstyrrelser, det kommer slet ikke bagpå mig, som mor, med denne behandling.

Mine børn kunne ikke udtrykke sig verbalt, for specielt Nanna var så nevøs, for at få ballade bagefter,så derfor kunne Nanna kun komme med lyde. Plejemor sad jo med øjen og øre når der var samvær, plejemor kunne aldrig finde på at trække sig, så vi havde alenetid sammen, vi var konstant overvåget.og kunne finde på at skælde Nanna ud bagefter, hvis hun havde sagt et ord forkert.

Børnene har været frihedsberøvet for omverden. Mine børn kan ikke komme med en god oplevelse som de kan vende tilbage til, de har på ingen måder smagt på livet, hvis plejemor kunne komme afsted med det, kunne hun finde på at aflyse samværet også, for derefter at skrive til kommunen at det var mig som mor, der var udeblevet når der var samvær.

 Jeg er nu sikker på at den diagnose forsvinder, for nu har hun sin mor, jeg har ikke været der heletiden, for jeg har ikke fået lov, til at være i min datters eller i det heletaget mine børns liv. Men jeg er der nu, efter at vi ikke har denne plejefamilie længere.
Min datter gjorde oprør, da plejefar har tilbudt penge for ydelser.
Det er heldigvis ikke forekommet, at min datter har gjordt det, men det blev til en politisag, det er noget jeg vil fortælle om, på et andet tidspunkt.

 Og har i den grad, gjort alt for at holde familien, og relationerne væk fra mine børn, ved at komme med grove beskyldninger,så plejemor fik jaget familien væk på denne måde, det er også noget jeg vil uddybe på et andet tidspunkt, men det har virkeligt været begrænset hvem mine børn måtte se.Hun har været særdeles god til at udelukke og ødelægge forholdene til børnenes familie/ relationer.  

Plejemor modarbejdet jo også mig,når hun opfører sig, på sådan en måde, og særdeles overfor mine børn, hun var jo slet ikke sin stilling voksen nok. Og det er på ingen måder sådan en plejefamilie skal være på, jeg har på ingen måder følt mig velkommen overfor denne plejefamilie, og jeg turde på ingen måde at snakke med børnene om særligt meget, for jeg havde haft dårlige oplevelser med plejemor, da hun beskrev om mig til kommunen, og alt hvad jeg sagde til børnene, også om ukorrekte ting, det var ikke altid sandt det hun udmeldte til kommunen.

Det var meget tydeligt at mærke at plejemor ingen overskud havde overfor mine børn, jeg hørte ofte hende sige, "åh jeg har så travlt" det er et meget negativt ord, syntes jeg når hun skal vise positive energier, 

Mine 3 børn, har en ny plejefamilie, det har heldivis ikke haft nogen konsekvenser, at skifte plejefamilie, det har tværdigmod gjort mine børn lykkeligere at skifte plejefamilie, min søn er på efterskole, og har en helt anden plejefamilie, end sin to andre søskende nu. Det var min søns tidligere aflastnings familie, og det var hans redning, at han havde disse voksne mennesker at betro sig til om sin tidligere plejefamilie. 

 Denne familie kunne kun finde på at, at lyve overfor kommunen, om ukorrekte oplysninger, de fandt simpelhen på historier, for gavn for dem selv, og for at stille os andre i dårlig søgelys. De lod som om at de samarbejdet med mig, men det var langt fra.



Det hele har været så teater agtig i 8 år, og jeg som mor er bare blevet gjort til noget, som jeg ikke var (psykisk syg), og en mor der ikke kunne tage vare på sine børn. Kommunen stolede blankt på plejefamilien, alt hvad de sagde og gjorde. Plejemor fremstod som om at hun gjorde det så godt det hele, og hun ville mine børn det bedste. Jeg tror virkelig hun var syg i hovedet, hun må havde fejlet noget, hun var så umenneskelig.


Jeg kunne få lov til at se mine børn gå rundt i brugt og slidt tøj, som der var fyldt med huller, plejefamilien kunne ikke finde på at købe nyt tøj, alt var brugt, men de kunne finde på at tage til USA en hel måned, uden børn, og mange andre rejser.Der har aldrig været overskud til mine børn i denne plejefamilie, plejemor kunne kun finde ud af, at sige " åh jeg har så travlt" så er det, at man tænker har du overhovedet overskud til mine børn, jeg syntes at det var et forfærdeligt ord, og så at de skulle havde aflastning, så de kunne få energi til mine børn. De har jo aldrig fortaget sig noget med dem, det er minimalt det de har oplevet. 

Når jeg tænker tilbage på alt det jeg gav mine børn, af succesoplevelser, hvor vi var i legoland, Jesperhus, og sommerland syd. Vi var en lykkelig familie, og var god mod vores børn. Så det mine børn kom til var det rene helved, de mennesker har ødelagt meget for børnene, de har på ingen måde smagt på livet , de har været frihedsberøvet i 8 år. 


 Det eneste jeg kunne få lov til at var, bare se på, og slå i en dyne, ingen ville hører på mig som mor. Og det var kun for deres fordel i plejefamilien, at kommunen kun lyttede til dem. De fik lov til at gøre, som de havde lyst. kommunen tog ikke deres ansvar på dem, og reageret på ingen måde på de underretninger de modtog i kommunens socialforvaltning i børn og familie, som de pligt til at reagere på.


følg med på min blog 

PUK